03.02.2026

To lokale fonde støtter ny udstilling på FÆNGSELSMUSEET

Museum Horsens Modtager Bevilling Til Ny Udstilling

Bag murene i Horsens Statsfængsel har generationer af mennesker levet og arbejdet – som indsatte, ansatte og familiemedlemmer. De mange personlige historier er nu på vej frem i lyset.

Insero og Familien Hansens Fond har nemlig valgt at støtte den kommende særudstilling ’Fremkaldt’, som åbner på FÆNGSELSMUSEET i sommeren 2026.

Udstillingen sætter ansigt på fængslets historie gennem 40–50 store portrætfotografier ledsaget af korte biografier. Med en særlig bagbelysning fremhæves hvert portræt og den menneskelighed, hverdag og livshistorie, der gemmer sig bag lås og slå.

Den samlede støtte på 128.175 kr. gør det muligt at realisere udstillingen og fortsætte arbejdet med at formidle fængslets betydning – ikke kun som institution, men som en del af Horsens og den danske strafhistorie.

Fremkaldt giver publikum et nyt og mere personligt blik på fængslet og de mennesker, der har været en del af dets hverdag – ét menneske ad gangen.

Se også

FÅ MERE UD AF DIT BESØG