SOCIALT PERSONALEARRANGEMENT
FÆNGSLET er det perfekte sted at holde jeres sociale personalearrangement. I de smukke, rå rammer er der plads til oplevelser, der skaber nye perspektiver.
Konferenceafdelingen sørger for at alle elementer af jeres arrangement spiller sammen. Forplejning, underholdning, aktivitet og evt. overnatning tilbydes i en samlet løsning alt efter, hvad I ønsker.
I kan fx starte dagen med en rundvisning i Fængselsmuseet. Eller hvad med et foredrag med en tidligere indsat og/eller ansat?
Herefter er det oplagt at lave noget teambuilding. Her kan FÆNGSLETs samarbejdspartner CoastZone fx tilbyde rappelling i Østre indergård eller et gådeløb, hvor det gælder om at samle flest point rundt på den store fængselsgrund.
Hvis nogle af jer skulle gå rundt med en lille detektiv i maven, tilbyder Lykke & Co en anderledes form for teambuilding. Midt i frokosten afbrydes I af en uniformeret betjent og en retsmediciner: Der er sket en forbrydelse på grunden, og I er nu rekrutteret til et civilt efterretningskorps!
Uanset hvad I vælger, er der en rød fængselstråd i alle aktiviteterne, så det hele går op i en højere enhed.
Afslut eventuelt jeres dag på FÆNGSLET med en fest i et af de autentiske fængselslokaler, der transformeres ved hjælp af lys og oppyntning. Her er der højt til loftet, og ikke noget tæppe, I kan spilde på.
Hvis I ønsker overnatning, sørger vi også for det. FÆNGSLET har nemlig sit eget vandrehjem SleepIn, der er indrettet i den gamle sygeafdeling på statsfængslet.