Børn i gang med at løse en gåde

Familieaktiviteter i påskeferien

1.-10. april | 10.00-16.00

Gratis, når entréen er betalt

Fængselsmuseet

Prøv Fængselsmuseets familieaktiviteter i ferien med lærerige, sjove og udfordrende opgaver.

Det Skjulte Stempel

Som nyankommet fange får du og din familie overleveret et skrivehæfte fra en tidligere fange med en række opgaver, I skal løse for at få adgang til det skjulte stempel, som får jer ud i friheden.

Den tidligere fange giver jer tips til, hvordan I ved hjælp af morsekoder, mønstergenkendelse og mange andre opgaver, kan undslippe et liv i fængsel. Undervejs er der også indlagt kreative opgaver og lege, så de mindre børn også kan være med.

Hæftet kan tages med hjem og indeholder en hel stribe af ideer til sjove aktiviteter.

Bonusinfo: Hæftets forside er en kopi af de ægte skrivehæfter, fangerne i Horsens Statsfængsel kunne få udleveret.

Aktiviteten kan prøves i hele museets åbningstid (10.00-16.00)

Husk, at børn under 18 år altid kommer gratis ind.

Familieaktivitet1

Fuglen er fløjet

Prøv Fængselsmuseets børneaktivitet 'Fuglen er fløjet' og se om I kan finde fuglene på Fængselsmuseet. 

Viste du, at man som fange måtte have to fugle i sin celle? De skulle selvfølgelig være i et fuglebur, men måske brød nogle ud og fløj rundt i fængslet. Denne problemstilling er omdrejningspunktet for Fængselsmuseets nye børneaktivitet. I alt er 8 forskellige fugle spredt ud i museet. Sammen med entrebilletten får du udleveret et hæfte med en nærmere introduktion. I hæftet kan du se billeder af fuglene, deres navn og krydse af, hvilke du finder. Kan du finde dem alle?

Aktiviteten er for de mindste børn (2-8 år) og kan prøves i hele museets åbningstid (10.00-16.00).

Husk, at børn under 18 år altid kommer gratis ind.

Fuglen Er Fløjet

CELLEVOGNEN

Den 3.-7. april kan du opleve Fængselsmuseets cellevogn fra Vestre Fængsel.

I den store, sorte Volkswagen kan du se, røre, lugte og føle, hvordan det er at sidde på en fastmonteret plastikstol i et af cellevognens små gule skabe, som de små rum bliver kaldt. Du kan lukke døren og fordybe dig i den graffiti og de hilsner, der er skrevet i skabet. Eller du kan rejse dig og kigge ud af det lille vindue.

Cellevogn

Andre begivenheder

FÅ MERE UD AF DIT BESØG