Konferencekoordinator (barselsvikariat)
1. marts 2026 – 1. marts 2027 (med mulighed for forlængelse)
FÆNGSLET, Horsens
Hvem er vi?
FÆNGSLET er et levende kultur-, event- og konferencevenue med en historie, der stikker dybt. Vi er både Europas største fængselsmuseum, hjemsted for store events, koncerter, erhvervslejemål og - ikke mindst - et konferencevenue med en helt særlig atmosfære.
Hvor der før var mørke celler, skaber vi i dag lys, dialog og fællesskab.
Konferenceafdelingen er en central del af vores forretning og spiller en vigtig rolle i både gæsteoplevelsen og vores strategiske retning mod 2035. Vi er et lille team med en stærk can- do- mentalitet, der trives i at skabe professionelle oplevelser i rå og autentiske rammer.
Din rolle
Som konferencekoordinator bliver du en del af maskinrummet, der får møder og konferencer til at glide i topklasse. Du er bindeled mellem kunde, køkken, teknik, facility og resten af huset – og sørger for, at alt spiller fra første kontakt til afslutning.
Dine opgaver bliver bl.a.:
- Planlægning og koordinering af afholdelse af møder, kurser og større konferencer
- Dialog med kunder før, under og efter afvikling
- Udarbejdelse af oplæg, tilbud og koordinationsdokumenter
- Tæt samarbejde med madleverandører, teknikere og driftsafdeling
- Opdatering og vedligehold af interne processer og værktøjer
- Bidrag til den samlede gæsteoplevelse – vi skaber oplevelser i særklasse
- Ad hoc-opgaver i huset – vi løfter i flok
Hvem er du?
Vi leder efter dig, som:
- Har erfaring med koordinering, hospitality, events eller konferenceplanlægning
- Meget gerne erfaring med Picasso/Techotel, som bookingplatform
- Elsker struktur – og holder hovedet koldt, selv når vi har 800 gæster i huset
- Er serviceminded til fingerspidserne
- Trives i et historisk, levende og til tider uforudsigeligt hus
- Kommunikerer tydeligt og venligt – både skriftligt og mundtligt
- Har mod på at tage ansvar og være med til at udvikle vores arbejdsgange, så maskinrummet bare fungerer
- Har godt humør og spiller holdet bedre
Vi tilbyder dig
- En helt unik arbejdsplads med højt til loftet og stærk historisk kant
- Et team med passion, energi og humor – og en kultur, hvor alle hjælper hinanden
- Et job, hvor ingen dage er ens, og hvor du er tæt på både gæster og kolleger
- Mulighed for forlængelse af vikariatet
- En arbejdsplads i transformation, hvor vi arbejder målrettet med trivsel, stærke processer og udvikling af vores konferenceprodukt
- Vi har overenskomst og tilbyder løn efter aftale
Praktisk info
Stillingen er et barselsvikariat fra 1. marts 2026 til 1. marts 2027 – med mulighed for forlængelse.
Arbejdstiden ligger primært på hverdage i dagtimerne, men der forventes en høj grad af fleksibilitet og synlighed, når der er større arrangementer i huset.
Send din ansøgning til konferencechef Rikke Andersen på ra@faengslet.dk. Der indkaldes løbende til samtaler.