Møder og konferencer i unikke rammer – midt i Horsens
Forestil jer at træde ind gennem de tunge fængselsporte – ikke som indsatte, men som gæster til et professionelt møde eller en konference, der skiller sig ud.
På FÆNGSLET kombinerer vi det bedste fra to verdener:
-
Moderne mødefaciliteter med dagslys, avanceret AV-udstyr og fleksible opsætninger.
-
Autentiske omgivelser, der giver jeres arrangement en uforglemmelig kant – fra tremmevinduer til historierne i murene.
Her får I unikke rammer, styr på detaljerne, konkurrencedygtige priser og overnatning på byens bedste hoteller.
Vi har styr på detaljerne
Når I vælger FÆNGSLET, får I:
-
En fast kontaktperson fra første henvendelse til sidste deltager bliver sat fri
-
En klar proces, så I ved præcis, hvad der sker hvornår
-
Styr på alt det praktiske – fra navneskilte til specialopstillinger
-
Hurtige svar og fleksible løsninger undervejs
FÆNGSLET er også et oplagt venue til private fester eller koncerter og tv-optagelser.
Inspirerende aktiviteter
Personligt og ledsaget værtsskab
Central beliggenhed ved motorvej
800 gratis p-pladser
53 sengepladser i tidligere celler
Naturskønne omgivelser
Vi serverer mere end vand og brød
Gratis wifi
Forplejning, der matcher jeres behov
Fra enkel og velsmagende standardforplejning til ekstra luksus med flere retter.
-
Morgenbuffet, frokost og eftermiddagskage
-
Aftensmenuer til konferencer
-
Mulighed for at tilføje noget helt særligt – måske en gryderet serveret i stålbakker som en hilsen til fængselshistorien
Overnatning i særlige rammer
Gør jeres møde eller konference til en helhedsoplevelse og sov på et af vores lækre partnerhoteller.
Er I en mindre virksomhed, kan I også gå all-in og sove bag tremmer i SleepIn, hvor 21 tidligere fængselsceller er omdannet til et vandrerhjem. Og med god opførsel kommer I ud næste dag.
Oplevelser & teambuilding
Giv jeres deltagere en pause fra programmet med oplevelser, der styrker fællesskabet:
-
Rundvisning i Fængselsmuseet inkl. Lorentzens Tunnel - med historien om en spektakulær flugt
-
Escape room eller mystery games
-
Fysiske aktiviteter i vores grønne områder
-
Færdige teambuilding-koncepter med lokale samarbejdspartnere
FÆNGSLET er mere end mødelokaler – det er et sted, hvor rammerne inspirerer, og alt det praktiske spiller.
"Vi havde en uforglemmelig dag på FÆNGSLET. Rundvisning, opklaring af mordgåde, middag med DJ, intimkoncert og fest i Snedkeriet. En meget stor tak for en professionel og kompetent planlægning og afvikling af vores arrangement."
– Benny B. Laursen, Penta Advokater
Bemærk, at dette IKKE må betragtes som en endelig bekræftelse, men blot en forespørgsel. Du vil få svar inden for to arbejdsdage.