Web_ LP Valgmøde live_V2.jpg (1)

VALGMØDE LIVE PÅ FÆNGSLET

10. mar. | Kl. 16-21.30

Fra 0-50 kr.

Vestsalen

Køb billet

Der er folketingsvalg den 24. marts. Derfor rykker valgkampen helt ind i Vestsalen på FÆNGSLET i Horsens, tirsdag den 10. marts.

TV 2, TV 2 SYD og TV 2 Østjylland inviterer til VALGMØDE LIVE – en intens, aktuel og levende valgaften, hvor du kommer helt tæt på både kandidater, partiledere og landets skarpeste politiske kommentatorer. 

Nu har du chancen for at komme med til valgmøde og partilederdebat – ikke bare foran skærmen, men midt i det. Publikum får mulighed for at stille spørgsmål til politikerne og være med til at forme samtalen. Se frem til en aften og udsendelse, hvor der bliver analyseret, udfordret og debatteret – både mellem politikerne og med publikum live fra FÆNGSLET.

Aftenen er todelt og byder både på debat med lokale stemmer og med landets partiledere. 

Partilederdebat: Vælgerne får ordet & Tirsdagsanalysen 

Politikerne omringes i denne debat af spørgelystne vælgere. Vi overlader mikrofonen til en række danskere, som kigger politikerne direkte i øjnene og stiller netop det spørgsmål, der fylder mest for dem i valgkampen. Hør partiledernes svar og forskelligheder - direkte fra FÆNGSLET i Horsens. Før og efter valgdebatten stiller Tirsdagsanalysen med Mogensen & Kristiansen skarpt på debatten. 

Østjysk valgdebat: De lokale stemmer

Folketingsvalget handler om mennesker, vores hverdag overalt i Danmark – og hvordan vi hver især ser vores liv og udviklingen fremover. Det handler om beslutninger for vores børn, deres forældre og alle os andre – og derfor fylder også de helt nære emner også i en folketingsvalgkamp. For vi skal have stemmer med i Folketinget fra hele landet, og ved denne debat oversætter vi politikernes flotte ord til konkret betydning for borgerne helt tæt på, her hos os. Denne debat handler om, hvad der sker i de små byer, når det buldrer afsted i storbyerne. Vi snakker om den pressede folkeskole, det beskidte drikkevand og om der overhovedet er plads til flere solceller og vindmøller på vores marker, selvom mange egentlig gerne vil det grønne? Hvordan prioriterer politikerne – og hvad mangler du svar på?

PROGRAM 

Valgdebat: De lokale stemmer

  • Kl. 15.30 åbner dørene og vi varmer op til en aften med politik i absolut første række i Vestsalen.

  • Kl. 16.00-17.00 er TV SYD og TV 2 Østjylland vært for en valgdebat med kandidater fra Østjylland. Debatten ledes af TV SYDs Mark Bundgaard og TV2 Østjyllands Nina Hougaard

  • Deltagere:

    • Hans Kristian Skibby, (DD)

    • Thomas Monberg (S)

    • Michael Nedersøe, (DF)

    • Rikke Christensen (RV)

    • Peter Have (M)

    • Charlotte Broman Mølbæk (SF)

    • Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (Å)

    • Jens Meilvang (LA)

    • Erik Veje Rasmussen (V)

    • Anders Krojgaard Larsen (K)

Efter debatten kl. 17.00-17.30 kan der hentes forudbestilt sandwich.

Tirsdagsanalysen & Partilederdebat: Vælgerne får ordet

  • Kl. 17.30 dørene åbner

  • Kl. 18.20-19.00 Tirsdagsanalysen med Mogensen & Kristiansen. Vært: Anne Vig.

  • Pause: 19.00-19.40: Her er det muligt for gæster at hente forudbestilt sandwich.

  • Kl. 19.40 Før debatten med Mogensen & Kristiansen. Vært: Anne Vig.

  • Kl. 20.00-21.10: Partilederdebat: "Vælgerne får ordet". Vært: Mads Frimann.

    Deltagere:

    • Troels Lund Poulsen (V)

    • Mona Juul (K)

    • Inger Støjberg (DD)

    • Pia Olsen Dyhr (SF)

    • Martin Lidegaard (RV)

    • Franciska Rosenkilde (Å)

  • Kl. 21.10-21.30 Efter debatten med Mogensen & Kristiansen. Vært: Anne Vig.

Har du et spørgsmål til politikerne?

Alle er velkommen i salen – Unge førstegangsvælgere, erfarne stemmeslugere, nysgerrige borgere og politisk engagerede. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål til og få svar fra politikere og kommentatorer - Ønsker du at stille et spørgsmål til partilederdebatten live på TV2 skriv da til: mitvalg@tv2.dk

Vi glæder os til at byde jer velkommen på FÆNGSLET.

Praktisk information

  • Billetpris: TV2 SYD & TV2 Østjyllands Valgdebat er gratis men kræver billet

  • Billetpris: Tirsdagsanalysen og Partilederdebat 50 kr.

  • Tid: Tirsdag den 10. marts fra kl. 16.00-21.30 

  • Sted: Vestsalen på FÆNGSLET, Fussingsvej 8, 8700 Horsens

  • Baren er åben under hele programmet og det er muligt at forudbestille en sandwich inden arrangementet, når du køber billetten.

  • Vær opmærksom på at VALGMØDE LIVE TV transmitteres på TV 2, TV SYD og TV 2 Østjylland. Det vil desuden tages billeder af arrangementet som deles på FÆNGSLETs kanaler.

  • Det er IKKE tilladt at medbringe skilte til tv-debatten ligesom tilråb ikke accepteres. Men klap endelig!

SoMe_ValgmødeLive_1080x1080_Faengslet_farve.png

Andre events

Få mere ud af dit besøg