Danmarks største turné af KREA-messer lægger for første gang vejen forbi Horsens, når KREA-messen åbner dørene på FÆNGSLET. Her inviteres gæster indenfor til en dag, hvor kreativitet, håndværk og materialer er omdrejningspunktet – for både børn og voksne.
Er du selv vild med at skabe, kan du gå på opdagelse blandt en lang række forhandlere, der har taget materialer, værktøjer og udstyr med til kreative projekter. Messen henvender sig til alle, der arbejder med eller interesserer sig for blandt andet maling, syning, håndarbejde, byggeri og andre kreative udtryksformer.
KREA-messen samler desuden kunsthåndværkere fra hele landet, som præsenterer deres arbejder inden for smykker, keramik, tekstil og unika-design. Flere udstillere arbejder direkte på standene og viser deres teknikker frem, mens andre inviterer til kreative drop-in workshops, hvor man kan prøve nye metoder og materialer.
For børn er der gratis KREA-borde med materialer, hvor de kan lave egne projekter og tage dem med hjem. KREA-messen er tilrettelagt som en familieoplevelse med aktiviteter for både børn, unge og voksne. Der afholdes desuden konkurrencer i løbet af dagen.
KREA-messerne er en landsdækkende turné i Danmark og Tyskland og besøges hvert år af mere end 100.000 gæster. Konceptet er KREA for alle, og både private og virksomheder har mulighed for at udstille.
Følg med i Facebook-begivenheden her.
Praktisk information
- Dato: 7. februar 2026
- Tid: Kl. 10.00–16.00
- Sted: FÆNGSLET, Fussingsvej 8, 8700 Horsens
Billet
- 50,00–90,00 kr. inkl. billetgebyr
- Børn under 12 år har gratis adgang ifølge med en voksen.
- Ledsagerkort modtages.
- Ved køb af billet i forsalg er adgang sikret, og indgangen foregår via hurtig scanning.
Cafeteriet er åbent i hele messens åbningstid og tilbyder mad, drikke og snacks.
Yderligere information om KREA-messerne og udstilling findes hos arrangøren TB Markeder her.