Fredagsbar Grafik FB Cover

Fredagsbar for hele Horsens

12. juni | Kl. 15.00

Gratis

FÆNGSLET

Vi skyder weekenden i gang med manér, når FÆNGSLET inviterer til fredagsbar for hele Horsens fredag den 12. juni som en del af Design & Streetfood 2026.

Tag vennerne og kollegaerne under armen og kom til en hyggelig eftermiddag fyldt med koldt i glasset, masser af gode grin – og en quiz-oplevelse ud over det sædvanlige!

Midt i fredagsstemningen kan du gratis være med til Én eller anden Quiz – et hæsblæsende live-quizshow styret af Peter Due, som med stor energi, storskærm og skøre spørgsmål sætter gang i konkurrencen. Forbered dig på et show, hvor både paratviden, hurtighed og en god portion held afgør, hvem der løber med håneretten. Og ja, der er banko drysset ind over quizzen, så alt kan ske!

Der er både plads indenfor og udenfor til fredagsbar. 

Hele eftermiddagen kan I dyste i klassiske havespil som kongespil, klodsmajor og stigegolf – og selvfølgelig få taget et legendarisk fangebillede!

Arrangementet og quiz er gratis. Det er ikke tilladt at medbringe drikkevarer. 

 

Arrangementet er en del af Design & Streetfood på FÆNGSLET samt Horsens Holder 2026. Læs mere om Design & Streetfood her

Personalepakke til fredagsbar 2026 (afvent priser)

Fredag den 12. juni inviterer vi virksomheder og foreninger til Fredagsbar for hele Horsens. Book en personalepakke – og få en sjov, uformel afslutning på ugen med kollegaerne. 

Pakken kan bestilles til minimum 4 og maksimum 30 personer og inkluderer:

  • En reserveret plads pr. person ved bord, hvor I vil sidde samlet*
  • 2 drikkevarer pr. person (øl, vin eller sodavand)
  • Mulighed for at få det hele samlet på én regning

Pris pr. person:

  • 200 kr. + gebyr for en plads ved almindeligt bord
  • 250 kr. + gebyr for en plads ved quiz-bord (inkl. deltagelse i ’Én eller anden Quiz’ med Peter Due) Quizzen foregår indenfor i Magasinet

Tilkøbsmulighed:

Madbillet til 160 kr. pr. person + gebyr – kan bruges ved alle streetfoodboder på pladsen.**

Personalepakken gør det nemt at samle holdet til kolde drikke, god stemning og fællesskab i autentiske rammer – med mulighed for grin, hygge og lidt konkurrence i fængselsgården. Mad- og drikkebilletter udleveres samlet til jeres kontaktperson ved ankomst.

Begrænsede pladser – først til mølle! Bestil personalepakke her.

 

*Der kan sidde 8 personer ved et bord-bænkesæt. Er I eks. 6 personer, vil de resterende 2 pladser benyttes af det næste firma. Man sidder tæt - på festivalsmanér - og det er hyggeligt, at komme hinanden ved. 

** Madbilletten kan kun benyttes ved en enkelt vogn pr. madbillet og er det et resterende beløb refunderes det ikke.

Andre events

Få mere ud af dit besøg