Afterski på FÆNGSLET – lørdag d. 31. januar 2026
Savner du stemningen fra skiferien med vennerne – eller trænger du til en opvarmning, inden turen igen går mod pisterne? Så er Afterski på FÆNGSLET den perfekte anledning til at samle flokken.
Her får du alt det bedste fra afterski-hyggen – bare uden liftkøer, styrt og brækkede ben. Vi sørger for bjergstemningen bag murene, så I kan genopleve skiferiens festligste øjeblikke med schnitzel, skibriller, skååål – og underholdning, der sætter gang i hele salen.
Ingen bakker, bare bajere, banko og bangers
Hop i skigear’et (eller kom, som du er), når FÆNGSLET forvandler sig til den vildeste afterski-hytte bag murene. Der er DJ, kolde drinks, langborde og højt humør – og allerede kort efter dørene åbner, går vi i gang med aftenens første fælles oplevelse.
Quiz, banko og præmier, der er værd at kæmpe for
Når vi er landet, fyrer vi op for musikquiz og afterski-banko med “En Eller Anden Quiz”.
Her er garanti for grin, skøre svar og fælles råb over bordene – uanset om du er quiz-haj eller bare med for hyggen inden maden serveres.
På højkant er fede præmier: merchandise, drikkevarer og andre lækre overraskelser (måske endda skiudstyr).
Program
- Kl. 16.30: Dørene åbner. Alpestemning, DJ og kolde drinks.
- Kl. 17.15: Vi går i gang med musikquiz og afterski-banko – leveret af “En Eller Anden Quiz”.
- Kl. 18.15: Vi går til bords og giver den fuld gas på schnitzelmenu og fest.
- Kl. 00.00: Tak for i aften.
Hele aftenen er lege og underholdning:
- Hamr løs i sømblokken
- Udfordr vennerne i bordfodbold
- Få taget dit mugshot i ski-outfittet
- Skål, dans og skrål til ægte afterski-hits
- ...og meget mere
Pris og billet
395,- pr. person - Prisen inkluderer entré, schnitzelmenu og masser af afterski-underholdning.
I baren kan du købe et stort udvalg af drikkevarer – og det er muligt at købe klippekort (kort, MobilePay og kontant).
Grupperabat - Spar 20%
Saml kollegaer, venner, forenings- eller klubmedlemmer og få 20% rabat, når I køber mindst 6 billetter samlet. Perfekt til både store og små hold, der vil mødes om hygge, hits og masser af god energi.
Vi glæder os til at se jer til schnitzel, skibriller og skål bag tremmer.