Rundvisning på Fængselsmuseet i sommerferien

Sommerferierundvisninger

29. juni - 16. august

50 kr. + entré

Fængselsmuseet

Book plads

Oplev sommerferiens særlige rundvisninger på FÆNGSELSMUSEET.

I sommeren 2026 inviterer FÆNGSELSMUSEET hele familien med på spændende rundvisninger bag murene i det tidligere Horsens Statsfængsel.

Kom med ud på den historiske fængselsgrund og få et unikt indblik i en lukket verden fyldt med dramatiske flugtforsøg, smugling, hårde regler og stærke menneskeskæbner. Her bliver historien levende lige dér, hvor den fandt sted.

Hør fortællinger om fangernes hverdag, fængselsbetjentenes arbejde og de mange historier, der stadig sidder i væggene efter 153 år som aktivt fængsel. Du kan blandt andet høre om Carl August Lorentzens spektakulære flugt gennem den 18 meter lange tunnel, han gravede under fængselsgården i al hemmelighed.

Ingen rundvisninger er helt ens. Vores formidlere har hver deres tilgang, perspektiver og yndlingshistorier, hvilket gør hver rundvisning til en særlig oplevelse for både børn og voksne.

Ferierundvisningerne foregår udendørs på den historiske fængselsgrund og er velegnede for hele familien.

Praktisk information

  • Rundviser: Skiftende

  • Mødested: Fængselsmuseet, Fussingsvej 8, 8700 Horsens

  • Pris: 50 kr. pr. person + entré til Fængselsmuseet 

  • Varighed: Ca. 60 minutter

Godt at vide

Vi anbefaler rundvisningen for børn fra 6 år og op efter. Børn under 18 år har gratis entré til Fængselsmuseet og betaler kun for rundvisningen.

Rundviser med gæster i solskin
Rundviser med gæster i forgården på en solskinsdag

Andre begivenheder

FÅ MERE UD AF DIT BESØG