Royal Run løber igennem FÆNGSLET
Gratis
FÆNGSLET
Oplev Royal Run gennem FÆNGSLET – og få gratis adgang til Fængselsmuseet den 9. juni
Når Royal Run kommer til Horsens den 9. juni, fører 10 km-ruten deltagerne direkte gennem FÆNGSLET. Her mødes historien og nutiden, når løberne bevæger sig gennem de rå mure og det historiske rum. Læs alt om Royal Run i Horsens her
Start dagen ved FÆNGSLET
FÆNGSLET er et oplagt sted at begynde Royal Run-dagen i pinsen. Her kan du parkere gratis på vores p-pladser ved Hede Nielsens Vej og Priorsløkkevej, med adgang nordfra via Egebjergvej/Nørrebrogade.
Vi har indrettet en publikumszone, hvor du mellem kl. 10 og 12 kan opleve stemningen tæt på, når løberne passerer gennem porten, ned gennem gården og videre ind i Vestsalen. Forestil dig lyden af løbesko mod asfalten, blandet med ekkoet fra fortidens fodtrin.
Der kan købes kaffe, øl, vand og snacks i publikumszonen, som strækker sig fra fængselsgården og ind i Vestsalen. Her finder du også adgang til toiletter. Både publikum og løbere vil kunne få nogle små overraskelser på ruten omkring FÆNGSLET.
Horsens Kommune har sørget for busser, der kører hele dagen, så det er nemt at komme videre fra FÆNGSLET til resten af Royal Run-festen i midtbyen – og tilbage igen senere, hvis du fx har parkeret her eller vil besøge museet efter løbene er slut.
Fra FÆNGSLETs parkeringsplads ved Priorsløkkevej 35 går buslinje 2 hver halve time. Bussen kører ad Langmarksvej. I kan stå af ved stoppestedet "Solvej/Langmarksvej". Herfra er der ca. 700 meters gangafstand til Lunden via Solvej og Højlundsgade. Se busplanen her.
Gratis adgang til Fængselsmuseet
Som en del af dagen holder Fængselsmuseet åbent med gratis adgang fra kl. 10 til 16. Gå på opdagelse i Europas største fængselsmuseum og mærk stemningen krybe ind under huden. Mød fanger og vogtere, når de som skygger glider forbi på gangene, og hør deres historier på skærme – om livet bag tremmer, om håb, savn og flugt.
Afslut besøget med en tur gennem Lorentzens tunnel – den 18 meter lange flugtrute, der blev gravet under fængselsgården i 1949. Vil du have historien foldet ud af en ægte betjent, kan du tilkøbe en guidet rundvisning. Læs mere og køb billet her.
Vi glæder os til at byde både publikum og løbere velkommen indenfor på FÆNGSLET – og til at være en del af Royal Run i Horsens.
Se løbernes 10 km-rute herunder samt hvor der er spærret for kørsel.