HELMIG GIVER KONCERT PÅ FÆNGSLET I HORSENS
HORSENS & FRIENDS præsenterer sommerkoncert med THOMAS HELMIG på FÆNGSLET i Horsens fredag den 28. maj og sangerinden EEE GEE spiller support.
HELMIG TILBAGE PÅ FÆNGSLET
Horsens har en speciel ting for Helmig!
Selv de rå og historiske rammer på FÆNGSLET bliver bløde i knæene, når den danske popkonge har været forbi kulturcentret med sine legendariske koncerter. Det skete i 2018, det skete i 2023, og det kommer til at ske i 2027.
Efter at have givet et par legendariske koncerter i Royal Arena i marts 2026 stod det soleklart, at Helmigs koncertform er forrygende og spilleglæden i top, og lysten til hele tiden at skubbe til sit eget koncertformat er intakt. Det er også grunden til, at Helmig bliver ved med at udvide sin loyale publikumsskare, både i det ældre og yngre segment.
BILLETPRISER
Ståplads: 545 kr.
Kørestol: 545 kr.
Billetgebyr: 40 kr. pr. billet
Ordregebyr: 15 kr. pr. transaktion
Der kan max. købes 8 billetter pr. ordre.
THOMAS HELMIG
Thomas Helmig har gennem mere end fire årtier været en af de største og mest markante skikkelser på den danske musikscene. Født i Aarhus i 1964 fandt han allerede som teenager sin store passion for musikken – og især for soul, funk og den klassiske Motown-lyd.
Som ung tilbragte Helmig en periode i Detroit, Motown-musikkens hjemby, hvor han sang og spillede med lokale bands. Opholdet blev afgørende for hans musikalske udvikling, og kærligheden til amerikansk soul og R&B har siden været en tydelig rød tråd gennem hans karriere.
I midten af 1980’erne slog Thomas Helmig for alvor igennem som soloartist, og med både en charmerende optræden på støttesangen ”Afrika” og med AIDS-kampagnesangen ”Den Jeg Elsker Elsker Jeg” var ingen mere i tvivl om, hvem Thomas Helmig var.
Helmig har gennem karrieren formået at forene pop, soul, funk og rock med stærke melodier og personlige tekster, og med sange som ”Malaga”, ”Det er Mig Der Står Herude Og Banker På” og ”Den Jeg Elsker Elsker Jeg” har Helmig for længst bevist, at han har en plads i den moderne danske folkesjæl og er en institution på den danske livescene.
Live går Helmig aldrig på kompromis, og hans sammentømrede band består af nogle af Danmarks allerbedste musikere, og sammen er energien, musikaliteten og kontakten til publikum noget af det ypperste, der findes live.
Når Thomas Helmig indtager FÆNGSLET i Horsens, medbringer han Claes Antonsen, Emil Falk, Søren Runge, Poul Reimann, Mads Michelsen, Thomas Dyani, Mark Linn, Annelie Samala og Tilde Vinther.
EEE GEE
Før koncerten med Helmig spiller danske Eee Gee, som har markeret sig som en af Skandinaviens mest overbevisende nye stemmer: en anmelderrost sangskriver, der blander nordisk popmelankoli med varm americana, drømmende indie og en flair for filmisk historiefortælling.
Hendes første to album, Winning (2022) og SHE-REX (2023), blev gennembruddet både herhjemme og internationalt – med seksstjernede anmeldelser, to Danish Grammy-nomineringer, massiv radiorotation på P3/P4/P6, internationale festivaloptrædener og mere end 20.000 solgte headlinerbilletter i Danmark og Europa. Hendes musik har også fundet et globalt publikum gennem syncs med Apple, The Sims (EA), American Horror Story og Ralph Lauren.
I maj 2026 udgav Eee Gee sit nye album, eeelluminagee, som yderligere cementerer hendes position som en af landets skarpeste sangskrivere. Singlerne ”eeelluminagee” og ”You Always Liked Me Better When I Was Stoned” har ligget i god rotation på P3/P4/P6 og har en sjælden international lyd over sig.
PROGRAM
17.00 - Pladsen åbner
23.00 - Tak for i aften
Alle tider er ca. tider. Der tages forbehold for forsinkelser.
Der lukkes ikke for billetscanning på noget tidspunkt. Du kan ikke kom ind igen, hvis du forlader pladsen.