Tag årets julefoto

Mulighederne er mange, når det handler om at skabe årets hyggeligste julebillede.

Kom forbi Jul på FÆNGSLET og forevig juleminderne sammen med familie og venner. Ved vores stemningsfulde julevæg finder du et udvalg af sjove og hyggelige julerekvisitter, der gør det nemt at skabe det perfekte julefoto. Træd op i hestevognen, nyd snegarantien med dalende snefnug, og fang den ægte julestemning foran kameraet.

Rundt omkring på området venter smukke lysskulpturer, stemningsfuld juleudsmykning og oplyste omgivelser, som danner den perfekte kulisse til både store familiebilleder og hyggelige øjeblikke med dem, du holder af.

Når mørket falder på, forvandles FÆNGSLET til et magisk juleunivers, hvor lys, stemning og de historiske rammer skaber en helt særlig kulisse, du ikke finder mange andre steder.

Gå på opdagelse, find dit favoritspot, og tag årets julefoto med hjem som et minde fra Jul på FÆNGSLET.