Praktisk information til Jul på FÆNGSLET
Her har vi samlet de vigtigste svar om tidspunkter, parkering, billetter og praktiske forhold, så du nemt kan planlægge dit besøg.
Jul på FÆNGSLET finder sted 13.–15. og 20.–22. november 2026.
Fredage: kl. 14.00–20.00
Lørdage: kl. 9.30–18.00
Søndage: kl. 9.30–17.00
Det betyder heldigvis, at der er mange timer og hele seks forskellige dage at fordele julehyggen på.
Entré til Jul på FÆNGSLET koster 80 kr.
Børn fra 0–12 år kommer gratis ind.
Vi ved godt, at mange gæster betyder mange biler.
Derfor har vi i 2026 udvidet parkeringskapaciteten med 300 ekstra parkeringspladser.
På de travleste tidspunkter – særligt lørdag omkring middag – kan der dog stadig være pres på området. Kommer du fredag, søndag eller uden for lørdagens spidsbelastning, er der typisk bedre forudsætninger for en smidig ankomst.
Gæster med gyldigt ledsagerkort kan medbringe én ledsager gratis til Jul på FÆNGSLET.
Oplev den magiske start på årets største julemarked! Kom og vær en del af fakkeloptoget fredag den 13. november, og oplev den helt særlige julestemning, når vi fejrer starten på Jul på FÆNGSLET.
Selveste Hr. Julemand byder velkommen og starter optoget. Vi går sammen rundt om FÆNGSLET og slutter i Fængselsgården med ildshow og tænding af vores imponerende lysfacade med mere end 20.000 dioder.
Tag familien under armen og gå med i optoget - de første 200 får udleveret en fakkel, mens de første 100 børn får udleveret en LED-fakkel.
Program for åbningsdagen fredag d. 13. november
Kl. 14.00: Jul på FÆNGSLET åbner for markedet med 200 boder.
Kl. 16.45: Udlevering af fakler til de første 200 gæster der ankommer til flagstangen. Mød op ved Flagstangen, og vær med til at tænde faklerne, mens vi går i optog sammen med Julemanden.
Kl. 17.00: Fakkeloptoget begynder. Vi går en 800 meter lang rute omkring FÆNGSLET, og optoget ender i Fængselsgården. Når vi har fyldt gården med glade gæster, starter ildshowet og vi tænder den imponerende lysfacade. Dette markerer den officielle åbning af Jul på FÆNGSLET 2026.
Vær opmærksom på at der udleveres fakler/LED til markedets gæster, som har et stempel fra indgangen på. Stemplet vises også, når vi slutter optoget og går ind i Fængselsgården for at se ildshow og lystænding af facaden.
Ja, du er som udgangspunkt velkommen til at medbringe din hund, så længe den holdes i snor. Vi gør dog opmærksom på, at der kan være mange besøgende og en del trængsel, hvilket ikke alle hunde nødvendigvis vil trives med.
Hvis du gerne vil opleve Jul på FÆNGSLET med lidt bedre plads omkring dig, er fredag og søndag vores bedste bud.
I 2025 var lørdag eftermiddag – især omkring kl. 13 – det mest populære tidspunkt. Derfor kan du med fordel vælge en af de andre dage eller komme tidligt eller senere på dagen, hvis du har mulighed for det.
Du får stadig den store juleoplevelse – bare med lidt færre mennesker omkring dig.
Nej – tværtimod.
De mere end 200 boder, madbyen, julelysene, de mange familieaktiviteter og den særlige rute gennem Fængselsmuseet kan opleves hen over markedet.
Så hvis dit vigtigste kriterium er tid til at kigge, smage, opleve og julehygge uden den største menneskemængde, er fredag eller søndag et rigtig godt valg.
Fredag den 13. november er dog noget særligt: Her åbner vi årets Jul på FÆNGSLET med fakkeloptog, ildshow og tænding af den store lysfacade. Omkring optoget kl. 17 må du derfor forvente ekstra mange gæster.