Prøv udfordringerne, se rekvisitterne og oplev serien indefra.

Interaktiv udstilling om reality-serien FÆNGSLET

24.-25. okt. & 31. okt. - 1. nov.

Gratis med museumsbillet

Arresten

Prøv udfordringerne fra realityserien FÆNGSLET

I dette efterår kan du træde direkte ind i universet fra realityserien FÆNGSLET.

I weekenderne 24.-25. okt. og 31. okt.-1. nov. åbner FÆNGSLET en pop-up udstilling, hvor du selv kan prøve nogle af de udfordringer, deltagerne blev sat på prøve i under optagelserne. Hvordan ville du klare dig i seriens univers?

Når du deltager i aktiviteterne, kan du sammenligne dine resultater med deltagernes og finde ud af, om du kunne have klaret dig gennem konkurrencerne.

Kom bag kulisserne på en YouTube-produktion

Realityserien FÆNGSLET blev optaget i det tidligere Horsens Statsfængsel og havde premiere på Morten Münsters YouTube-kanal i september 2026.

I udstillingen kan du komme tættere på produktionen og opleve de autentiske rammer, hvor serien blev optaget. Udstillingen er placeret i Arresten, som også fungerede som lokation i serien.

Her kan du opleve originale rekvisitter, kostumer og genstande fra optagelserne og få indblik i, hvordan en moderne YouTube-produktion bliver til. Undervejs afsløres nogle af de kreative løsninger og overraskelser, der gemmer sig bag det færdige resultat på skærmen.

Reality møder virkelighed

Serien foregår i de historiske bygninger på FÆNGSLET, men fortæller sin egen historie. Derfor kobler udstillingen også seriens univers med virkeligheden bag Horsens Statsfængsel.

Undervejs kan du opleve, hvordan de autentiske fængselsrammer blev brugt som kulisse for en moderne realityserie, og få nye perspektiver på både fortællingen og stedet.

Praktisk information

Periode
24. - 25. oktober 2026 kl. 10-15.30

24. oktober - 1. november 2026 kl. 10-15.30

Pris
Udstillingen er inkluderet i entrébilletten til Fængselsmuseet. Husk at få udleveret en gratis udfordringskuvert i receptionen. 

Munster 12 Okt 8
Munster 12 Okt 9

Andre events

FÅ MERE UD AF DIT BESØG