VIGTIG INFORMATION OM DATABRUD
FÆNGSLET er blevet orienteret om et sikkerhedsbrud hos vores eksterne leverandør af bookingsystem.
Vi er blevet opmærksomme på, at uvedkommende udgiver sig for at være FÆNGSLET og sender falske beskeder til vores gæster via WhatsApp. Beskederne handler typisk om en “reservationsopdatering” eller en booking, der er “afventende verificering”, og indeholder et link til en ekstern hjemmeside. - Disse beskeder kommer ikke fra os. Der arbejdes pt. på at konstatere årsagen.
Vi vil aldrig bede dig om at betale eller opgive kortoplysninger via et link i WhatsApp.
Sikkerhedsbruddet betyder, at uvedkommende kan have fået adgang til gæsters reservationsoplysninger, herunder navn, kontaktoplysninger og oplysninger om ophold.
Der har ikke været adgang til betalingsoplysninger.
Dette anbefaler vi, at du gør:
Klik ikke på linket, og indtast ingen personlige oplysninger eller kortoplysninger.
Bloker og anmeld afsenderen i WhatsApp.
Hvis du allerede har klikket på linket eller indtastet oplysninger, bør du straks kontakte din bank og spærre dit kort, ændre relevante adgangskoder og være opmærksom på mistænkelige henvendelser eller træk på dit kort.
Din reservation hos os er ikke berørt og vi glæder os til dit besøg som planlagt.
Er du i tvivl om en besked, du har modtaget eller om din booking, er du meget velkommen til at kontakte os direkte så vi kan bekræfte det.
Du kan følge med på vores hjemmeside, hvor vi vil opdatere løbende.
Med venlig hilsen
FÆNGLSET